TANDREGULERING INFO




Er en hjemmeside med budskabet om at tandregulering aldrig er for sent, en seriøs information der bygger på erfaring, eller er det falsk reklame?

Denne side informerer om mit behandlingsforløb hos en specialtandlæge i ortodonti.
Min praktiserende tandlæge henviste mig til en specialtandlæge, da jeg som 50-årig fik problemer med en fortand i overmunden. Jeg havde mange overvejelser på grund af min alder, men specialtandlægens hjemmeside informerede om at "tandregulering aldrig er for sent".

De første 12 måneders behandling med fast bøjle forbedrede afbidefunktionen. I denne periode var de fire bagerste kindtænder fri af bøjlen, således at jeg fortsat havde god tyggefunktion.

Efter 18 måneders behandling opstod der problemer med anden bagerste kindtand i højre side (jfr. billedet). Bøjlen blev flyttet til bagerste kindtand, og jeg opfattede det som at mit bid skred mere og mere for hver dag.

Efter 23 måneders behandling opstod samme problem i venstre side, anden bagerste kindtand havde også fået "et dyk". Endnu en gang blev bøjlen flyttet til bagerste kindtand og endnu en gang skred mit bid. Resultatet er forringet tyggefunktion på 3 kroner, hvilket jeg opfatter som manglende respekt for andre tandlægers virkelig dygtige arbejde.

Det er muligt, at jeg efter 12 måneders behandling ikke havde et korrekt bid, men mine problemer var løst og tyggefunktionen var stadig intakt. Efter 27 måneders behandling, da specialtandlægen havde nået sit mål, stødte undermundens fortænder på overmundens, og tyggefunktionen var forringet.